Rudme Festival for unge

De unge søger væk fra området for at deltage i events og til aktiviteter i de større byer, hvor der sker mere. På sigt betyder det, at unge flytter væk og landsbyerne bliver affolket.

I Rudme har fem unge mænd gjort noget ved det og arrangeret en festival for unge på landet. Konceptet er anderledes and på andre festivaler – prisen er helt i bund, fordi musikerne spiller gratis, og så er mulighed for at campere gratis på pladsen.

Hvordan?

Kombinér landsbystemning noget hipt – og så har du Rudme Festival. Fem unge mænd ville skabe noget unikt og mangfoldigt for unge mennesker, som skulle vise, hvad landet kan. Nøgleordene blev fællesskab, sammenhold med højt til loftet, og de vidste, at det skulle være lokalt, nært og hyggeligt. Derudover skulle det være for alle uanset geografi og økonomi. Dermed løb startskuddet på Rudme Festival.

Festivalen er ikke-kommerciel, og startede op med et besøgstal på 150 mennesker. Første år var det primært venner og bekendte, der dukkede op. Efter få år steg tallet til 800, og vennerne begyndte at tage deres venner med, og der kom gæster fra hele Danmark.

Arrangørerne står selv for at hente tilladelser fra kommunen, søge sponsorater og kontakte up-coming bands. Gæsterne skal selvfølgelig også have noget at spise, og her er byens lokale kogekoner og industrikøkkener sat i sving. Derudover skal de have fundet en stor frivilliggruppe til deres frivilligkorps, der har lyst til at sætte op, være på pladsen under dagene og hjælpe med oprydning efter. De har også både lokale samaritter og sikkerhedsvagter med på pladsen. Hele lokalområdet er sat i gang for at byde de mange unge mennesker velkommen til Rudme.

Til Rudme Festival kan du høre up-coming og hippe kunstnere, vær med i ølbold-turneringen, eller slå søm i sammen med vennerne. Det er hyggeligt og landligt.

Målet med Rudme Festival er ikke at tjene penge, men at udvikle et stærkt fællesskab for de unge mennesker i området.

Jubii-faktor:

Rudme er sat på landkortet, og unge mennesker kommer fra hele Danmark. Det skaber liv og stor aktivitet i landsbyen og gør, at Rudme bliver mere attraktiv – særligt for unge mennesker, som festivalen arrangeres for. Derudover er det en perfekt mulighed for at vise Rudme frem og vise, hvor dejligt der er på landet. Unge som gamle bliver aktiveret for at hjælpe til i byen, og det skaber et godt og stærkt fællesskab.